Rask håndskrivning
for de mindste

Forberedelse

Før man går i gang med at skrive, skal man vælge et skriveredskab, og det er en god idé at starte med kridt eller voksfarver til tegneøvelserne.

Målet er at holde det i fingerspidserne, så man kan bevæge det frit og hurtigt i alle retninger. Tegn med farvekridt på tavle eller papir eller voksfarver og find det gode, lette skrivegreb, før det går løs med bogstaverne :)

Målet er at skrive og tegne med blyant, hvor blyanten holdes i pincet-greb med pege- og tommelfinger med støtte fra langemand under blyanten. Er det svært, så vælg en tyk og kantet blyant, men vent med den trekantede til trefingergrebet er på plads.

Venstre hånd holder ca. 4 cm fra spids. Højre hånd holder ca. 2 cm fra spids

Er det svært at holde på blyanten, så start med et kort stykke kridt, en voksfarve eller en meget kort (for kort) tyk blyant, der ikke er mulig at holde inde i håndfladen. Sørg for at skrivegrebet er let både med kridt, voksfarve og blyant, lige meget om stregen bliver svær at læse.

Pincet-grebet kan også trænes ved at samle en perle op, så man mærker, hvordan det skal føles, og derefter gribes skriveværktøjet på samme måde.

Vi starter med at træne motorik og skriveretning knyttet til form gennem tegneøvelser med udgangspunkt i børns hverdag. Find et ur frem med visere og tal, gerne med sekundviser, så det er nemt at forstå »urets retning«

Find et ur med tal, helst med tydelig sekundviser til at lære skriveretning


Rask håndskrivning for de mindste 1:10

Lige streger
Den simpleste bevægelse er en lige streg fra ét punkt til et andet. I skrivning laver man næsten altid lodrette streger oppefra og ned, og vandrette streger fra venstre mod højre. Dette skal indlæres fra starten, så det bliver en vane, og dette er første skridt mod en automatisering af skriveprocessen.

Først skal man tegne lige streger oppefra og ned & fra venstre mod højre

Har du mødt en tiger?
Eller måske en stribet kat? Tegn striber på tigrene oppefra og ned og på halerne fra venstre mod højre. Striberne skal være helt lige, så du skal trække stregen langsomt.

Print tegningen ud på et A4-ark. Brug blyant, farveblyant eller voksfarver. Det vigtigste er bevægelsesretningen, så tegn gerne langsomt, så man når at tænke sig om.

Tegn striber på tigrene

Find selv på flere tegninger, der kan tegnes med lodrette og vandrette lige streger og vær opmærksom på bevægelsesretningen.


Cirkel mod uret
Alle bogstaver, der starter som en cirkel, tegnes mod uret. Man starter ca. kl 1, hvilket svarer til et C, og med denne bevægelse kan man forme alle de runde bogstaver. Bevægelsen er grundliggende i håndskrivning, og kan stort set udføres af alle, hvis blot det er den rigtige størrelse. Den enkelte elevs naturlige bevægelse, vil give forskellige størrelser O.

Rask håndskrivning for de mindste 2:10

I håndskrivning starter alle cirkler ca. kl 1 som en bevægelse mod urets retning

Hvad kigger du på?
Tegn forskellige størrelser øjne og lav pupillen som en prik. Man kan tegne et enkelt øje, to eller tre øjne. Tegn også briller eller andet rundt. Det vigtigste er, at øjnene tegnes mod uret.

Klik på billedet og print tegningen ud. Tegn videre på blankt på papir, men vær opmærksom på bevægelsesretningen.

Alle cirkler tegnes mod urets retning


Rask håndskrivning for de mindste 3:10

Lodrette og vandrette lige streger + Cirkel mod uret
Tegn en stige op til æblet og tegn flere æbler. Stigen skal tegnes oppefra og ned. Start ved den store prik i træet. Trinnene tegnes fra venstre mod højre. Tegn gerne flere stiger.

Æblerne tegnes mod uret. Tegn flere æbler, hvor der er plads på træet, i luften og på jorden.

Kombinér lodrette/vandrette lige streger med cirkel mod uret


Rask håndskrivning for de mindste 4:10

Buer med uret
I alle buede bogstaver, der starter med en streg, tegnes buerne med uret. I de STORE starter bevægelsen vandret mod højre eks. P. I de små starter bevægelsen nedefra og op eks. n.

I håndskrivning tegnes de fleste buer med urets retning

Tegn håndaftryk og fodspor
Fingrene tegnes i én streg fra venstre mod højre. Start ved den store prik.
Tæer tegnes oppefra og ned. Alle buer tegnes med uret.

Alle buer tegnes med urets retning

Find selv på flere tegninger, der kan tegnes med buer og vær opmærksom på bevægelsesretningen.


Rask håndskrivning for de mindste 5:10

Skrå streger
Alle skrå streger tegnes fra venstre mod højre. Undtagen K, k og z.

Målet er, at alle bogstaver tegnes enkelt med så få løft af blyanten som muligt. Derfor tegnes de skrå bogstaver så vidt muligt i én streg, og man tegner undtagelsesvis lodrette streger nedefra og op eks. N

Dette styrker også eleven motorisk til at skrive de små bogstaver eks. n, hvor der er både op- og nedstreger og på sigt til at binde bogstaverne sammen.

I håndskrivning tegnes de fleste skrå streger fra venstre mod højre

Har du nogensinde set en nisse?
Nissehuerne tegnes som A. Start nederst til venstre, tegn op til spidsen og ned mod højre i én streg. Den nederste streg tegnes som stregen i A separat fra venstre mod højre.

Nisseskæg tegnes som V i én streg fra øverst ventre, ned i spidsen og op mod højre.

Tegn de skrå streger fra venstre mod højre


Rask håndskrivning for de mindste 6:10

Nu skal vi skrive bogstaver…

Lige streger tegnes oppefra og ned og fra venstre mod højre

Først øves ovenpå den stiplede »figur« og derefter gentages ved siden af på blankt papir. Det vigtigste er startpunkt og bevægelsesretning, og at papiret ikke drejes. På denne måde øves finmotorik og bevægelserne automatiseres.

Lige streger tegnes oppefra og ned og fra venstre mod højre


Rask håndskrivning for de mindste 7:10

I håndskrivning starter alle cirkler ca. kl 1 som en bevægelse mod urets retning

Først øves ovenpå den stiplede »figur« og derefter gentages ved siden af på blankt papir. Det vigtigste er startpunkt og bevægelsesretning, og at papiret ikke drejes. På denne måde øves finmotorik og bevægelserne automatiseres.

Alle cirkler tegnes mod uret


Rask håndskrivning for de mindste 8:10

I håndskrivning tegnes alle buer med urets retning

I alle buede bogstaver, der starter med en streg tegnes buerne med uret. Sammenlignet med »de lige« bogstaver, hvor alle vandrette streger er fra venstre mod høje, starter man nu på samme måde fra venstre mod højre, men buer så rundt og ender med en vandret bevægelse fra højre mod venstre.

Klik på billedet nedenfor og print ud. Først øves ovenpå den stiplede »figur« og derefter gentages ved siden af på blankt papir. Det vigtigste er startpunkt og bevægelsesretning, og at papiret ikke drejes. På denne måde øves finmotorik og bevægelserne automatiseres.

Alle buer tegnes med urets retning


Rask håndskrivning for de mindste 9:10

I håndskrivning tegnes de fleste skrå streger fra venstre mod højre

Alle skrå streger tegnes fra venstre mod højre. Undtagen K, k og z. Målet er, at alle bogstaver tegnes enkelt med så få løft af blyanten som muligt. Derfor tegnes de skrå bogstaver så vidt muligt i én streg, og man tegner undtagelsesvis lodrette streger nedefra og op eks. N Dette styrker også eleven motorisk til at skrive de små bogstaver eks. n, hvor der er både op- og nedstreger og på sigt til at binde bogstaverne sammen.

Skrå streger


Rask håndskrivning for de mindste 10:10

Cirkel mod og med uret
S er et helt specielt bogstav, der både tegnes mod og med uret, ligesom tallet 8.

Selve bevægelsen er en god træning til alle runde bogstaver og som motorisk træning, da man netop skal krydse og lave bevægelse i begge retninger. Det er en god træning for koordinationen af hånd og øje.

S er det mest komplicerede af de STORE, og skal derfor vente til de øvrige bevægelser er indøvet godt.

Cirkel mod og med uret

Skal vi ikke tegne en snemand?
Først tegnes snemænd som to cirkler, hvor begge cirkler tegnes mod uret. Derefter tegnes snemænd, hvor hoved og krop tegnes i én streg som et otte-tal. Otte-tallet tegnes først mod uret og når midten passeres tegnes med uret. Vær opmærksom på, at formen er den samme, at midten er »flad« og ikke kun et kryds. Lad børnene tegne flere snemænd.

Mod og med uret

Prøv nu at skrive S på samme måde. Først 8, så S